Efter to måneders velfortjent ferie er vi klar på banen igen. Vi ønsker alle hjertelig velkommen til et nyt og spændende år på Rødegaard.
Der er både faste kursusforløb, såsom Pilates og Meditation, der tilmeldes under FOF, og løbende kurser og andet som kan ses under arrangementer.
RØDEGAARD KURSUSCENTER
RØDEGAARD er et moderne forsamlingshus, et alsidigt mødested.
Med Mols Bjerge lige uden for døren og hyggeligt miljø inde og ude er der lagt op til et ophold på Rødegaard hvorfra man vender hjem med nye kræfter.
Rødegaard ligger med sine fire længer og 30 tdr. land i den lille landsby Vistoft ved Mols Bjerge.
Rødegaard blev ombygget i 2009 og kan nu lejes til kurser, fester, koncerter, retreatophold, kunstudstillinger, terapi, naturaktiviteter m.m.
UNDER ENGLE
Spisestedet Under Engle ved Oona Lia Fischer Illum har base på Rødegaard og tilbyder bespisning til kurser og selskaber og Catering.










